Eros Zola med Gabriele Gelormini havde ingen problemer med at følge sejren fra Vincennes for lidt over en uge siden op på Enghien og sejrede efter behag.

Eros Zola (Zola Boko) var spillet til storfavorit -17:10 og havde heller ingen problemer med at hjemføre sejren i 1.11.8/2150 m -præmie 23.850 Euro.
Gelormini kørte velovervejet med storfavoritten, som først trådte ind i førergruppen med 700 meter tilbage og efter at have siddet i ryg på førerhesten blev trukket ud til angreb med lidt over 200 meter tilbage af løbet.
Da Eros Zola fik frit løb trak den klart fra konkurrenterne og sejrede i 1.11.8 foran Jørgen Westholm-trænede Santos de Castella med Eric Raffin, der førte ind i opløbet – den noteredes for 1.12.2.
