Klinger, der er opdrættet af Helene Gravesen og Bjarne Sørensen, vandt lørdag Bergen 3 års Festival med en førstepræmie på 110.000 NOK.

Efter andenpladsen i Norsk Travkriterium var Klinger (Maharajah), der trænes af Stian Ellefsen og køres af Ole Johan Østre favorit til sejren i Bergens 3 års Festival.
Den sortbrune hingst sad i spids fra start og kunne vinde foran en meget stærkt afsluttende Nelson Daytona med Tom Erik Solberg.
De fik begge noteret 1.14.7a/2100 m.
Der var 110.000 SEK i førstepræmie til Klinger, der nu passerede den halve million i indtjening i karrieren.
I 10 starter, der er resulteret i 3 sejre, 4 anden- og 1 tredjeplads har Klinger nu tjent 546.-608 NOK.
Blot seks heste kom til start i Bergen 3 års Festival. – Bo Westergaard måtte slette sine to heste, In My Way Damgård og Ikon Vang fra løbet på grund af transportvanskeligheder og desuden udgik Zero Hug’sn Kisses og Bold F T.
Det blev til yderligere en sejr til en danskfødt traver.
Bjarne Fyenbo har opdrættet 3-årige Tilde Halbak (Orlando Vici), der vandt for sjette gang i år i 19 starter.
Tilde Halbak blev kørt til sejr af Bjørn Steine i 1.16.8a/2100 m – præmie 18.000 NOK.
Hun har nu tjent 146.000 NOK i karrieren.
