TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lillian Uglebjerg mod sin hidtil bedste sæson

af | 13. okt 2023 | Nyheder

Til fredagens løb på hjemmebanen i Aarhus starter den lokale træner Lillian Uglebjerg fem heste, der ikke er uden chancer.

Lillian Uglebjerg. Foto Burt Seeger

Lillian Uglebjerg er inde et år, der kan blive hendes hidtil bedste sæson som professionel travtræner.

Inden fredagens løb på Jydsk Væddeløbsbane er det blevet til 29 sejre i 149 starter til stalden, hvad der giver en fin sejrsprocent på 19.

I fjor, der var Uglebjergs hidtil bedste sæson, blev det til 31 sejre i 226 starter og en sejrsprocent på 14.

I eftermiddag starter Lillian Uglebjerg fem heste der alle må tillægges fine chancer.

I 2. løb er der 8 Jackie O H S med Rene Kjær, der vandt sin første start for Lillian Uglebjerg efter ankomsten fra Sverige.

I 5.løb – den måske største vinderchance på dagen – 4 Lady L L med Kasper Foget, der kommer med sejr og andenplads. Og Kasper Foget er hot i sulkyen netop nu.

I 7. løb er det 11 Mustang Hackstable som søsteren Anette Uglebjerg skal køre.

Rene Kjær er atter bag en Uglebjerg-hest i 8. løb, 4 Icing La Marc, der vandt sin debut, men som her møder franske 9 Jon’s Fella med Birger Jørgensen, der vandt sin debut i 1.15.4a/2060 m i Skive.

Endelig skal Anette Uglebjerg atter i sulkyen bag staldens alderspræsident, 5 Mockingbird Face i 9. løb.

I 6. løb, der er et løb i Travliga 3 med 20.000 kroner i førstepræmie, men kun med 8 heste til start, er der lagt op til en match mellem 5 El Capitan med Finn M. Lassen og 8 Borups Viking med Birger Jørgensen.

Vi bemærker, at Henrik Lønborg kører Gert Rasmussen-trænede D J O’Kay fremfor egentrænede Fox on the Run S, som får Marita Berg i sulkyen.

Det er i overensstemmelse med løbsreglementet §36, hvor der bl.a. står

En licensindehaver må ikke køre/ride en af en anden licensindehaver trænet hest, mod hest, som vedkommende selv har i træning. Med mindre denne hest køres/rides af sin hel/del-ejer, eller en jockey med licens ved den pågældende træner.

Marita Berg er ansat hos Henrik Lønborg.

Rene Kjær har følgende tips til løbsdagen i Aarhus – klik her

Bet25-programmet med startlister, tips og kommentarer – klik her