TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eros Zola debuterer på Vincennes

af | 12. okt 2023 | Nyheder

Fredag aften får Eros Zola med Gabriele Gelormini sin debut på Vincennes, når den starter i Prix Ingeborg over 2100 meter auto.

Eros Zola med Birger Jørgensen ved sejren i Odense den 18. august. Foto Gorm Foto

Eros Zola, der ikke har startet i løb siden den vandt på Fyens Væddeløbsbane den 18. august for Birger Jørgensen, trænes nu af Erik Bondo i Frankrig, der har anmeldt den til et løb for 6-8 årige heste, der højst har tjent 145.000 Euro.

Eros Zola har tjent 134.587 Euro og er altså forholdsvis godt inde i løbet, men det er der andre, der også er, og Eros Zola har fået startplads i anden række bag startvognen.

1.300 Euro mere havde givet første række!

Løbets præmiesum er på 49.000 Euro med 22.050 Euro til vinderen.

Eros Zola ejes af KMK Advisory ApS m.fl.