TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Efter Margareta Wallenius-Klebergs død: Stor løbsserie fortsætter

af | 11. okt 2023 | Nyheder

Margaretas Tidiga Unghästserie for hhv. 3- og 4-årige heste på Solvalla vil i henhold til testamente blive kørt de næste fem år.

Det er Sulkysport.se, der med baggrund i en artikel i den svenske avis, Expressen, kan fortælle, at Margaretas Tidiga Unghästserie på Solvalla, fortsætter i de kommende fem år med baggrund i det testamente Margareta Wallenius-Kleberg har efterladt sig.

Løbsserien der hvert år omfatter 16 løb, har hver en førstepræmie på 300.000 SEK,

Desuden betænkes såvel Stockholms Hästambulance som Nordiska Travmuseet med hver 1 million kroner.

Flere danske heste har klaret sig fint i Margaretas Tidiga Unghästserie – Bo Sondrup Nielsens Adrian Fight og Bo Westergaard-trænede Hello Stone med Nicklas Korfitsen samt Panamera Racings Hill’s Angel har alle sejret i en afdeling af løbsserien.