Den 3-årige hoppe Illusion med Bent Svendsen som makker har indledt løbskarrieren på bedste vis med tre sejre i lige så mange starter – i eftermiddag kan parret atter vinde.

Foto Flemming Andersen
Det er ikke helt tilfældigt at Leo Søndergaard Larsens 3-årige hoppe, Illusion virker så lovende, som det er tilfældet.
Ikke alene har hun en af tidens hotte avlshingste, Father Patrick som far, men hun kommer ud af en meget stærk moderlinje, hvor der i den nære familie er to norske Derbyvindere!
Moderen til Illusion, er Muscle Hill-datteren Enya BR, hvis mor, Sappho Blue Chip også er mor til Muscles Wiking BR (Muscles Yankee), der vandt såvel Norsk Travkriterium som Norsk Travderby.
En søster til Enya BR, Clara BR (Dream Vacation) er mor til Iggy BR, der også har vundet Norsk Travderby.
Så det er en guldrandet afstamning Illusion skal leve op til.
Illusion starter i eftermiddagens 4. løb, V65-4 på Skive Trav, og hun skal nok finde et par sekunder i forhold til sine hidtidige starter for at kunne fortsætte sin status som ubesejret.
Men mon ikke hun også kan gøre det!
Supertirsdag i Skive starter klokken 16.00 og baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
