Jo, vi er fortsat på rejse, selv om der ikke er udkommet et rejsebrev de sidste par dage – og her kommer det så – fra vores tur ud i det blå!

Den generelle optimisme i amerikansk travsport generet af de mange flere penge, der kommer ud som præmier i løbene, betyder bl.a. at den 15. oktober åbner en ny travbane i det sydøstlige hjørne af Kentucky.

Men ingen ny væddeløbsbane uden også et nyt spillekasino!

Den nye travbane er beliggende ved den lille by Corbin – en by med 10.000 indbyggere – der ligger omkring 25 miles – 40 kilometer fra grænsen til Tennessee.

I Tennessee er alt spil på heste og Kasino forbudt, så placeringen er ikke helt tilfældig!

Efter flere dage med den monotone messen af en auktionarius siddende i øregangen er det befriende at starte limousinen, sætte Google Maps på adressen og musik fra DR på anlægget – og så køre afsted i det smukke efterårslandsskab i Kentucky.

Fin motorvej med tre spor hele vejen, og efterhånden som vi fjernede os fra Lexington skiftede landskabet karakter.

Det blev mere bakket, og i stedet for endeløse indhegnede folde til heste, så er det snart store skovarealer vi passerer.

Også bynavnene ændrer karakter.

Hvor vi rundt om Lexington har byer som Paris, Versailles, Bourbon etc. liggende, så støder vi her i det sydøstlige Kentucky på bl.a. London og Manchester – to byer, vi ellers i høj grad forbinder med England.

Der stod Corbin på afkørslen, men nogen by kommer vi ikke igennem, men på begge sider af vejen er der restaurationer, benzinstationer, moteller, små virksomheder etc.

Vores fine bil – en Chrysler Pacifica – er en hybridbil, og da vi efterhånden har kørt over 300 miles, er den ved at være tørstig, og da priserne på benzin er noget billigere hernede end inde i Lexington, så er valget ikke svært.

Vi skal have fyldt bilen op, og vi ser et skilt med prisen 2.99 – 40-50 cents billigere end nabo-stationerne.

Vi har lidt debat i bilen om, hvorvidt vi skal skynde os at tanke nu eller vente til vi skal køre tilbage mod Lexington.

-Ja, men prisen kan være steget, hvis vi venter, siger en bekymret Gunner Christiansen.

Men vi andre er med på at tage chancen – så vi venter!

Prisen – 2.99 dollars – svarer til en dansk literpris på 5.60 kroner!!!

Skade at Amerika ligge skal så langt herfra, som der stod i en gammel drikkevise!

Vi nærmer os målet for dagens udflugt.

Cumberland Racetrack, står der på et skilt ned ved vejen, hvor vi skal dreje op til højre.

Lidt fremme ser vi en lille rød bygning, der viser sig at være kasinoet!

Men vi kører videre, for bagved kan vi se travbanen.

En indkørsel står åben og frygtløst kører vi ind på området.

Vi kommer først til tilskuerpladserne.

Her er opstillet en række borde og bænke.

Der er en lille siddetribune og et telt, hvor der ser ud til at skulle være en bar.

Desuden er der to små tårne – sandsynligvis beregnet til dommerkomiteen og løbssekretariat.

Vi kører langsomt videre – over mod staldområdet.

Her er en stor bygning, der viser sig at være indrettet med opstaldningsbåse, som det bruges i USA.

Vi går nysgerrigt rundt, da vi blevet antastet af en mand i en golf cart.

Det viser sig af være ”direktøren for det hele”. Ted Nicholson, der beredvilligt fortæller os om hele anlægget og sågar tager os på en køretur på den nyanlagte travbane – godt nok modsat løbsretningen!

Jeg tog en video fra bagsædet af den tur – den kan du se her

Det har kostet et trecifret millionbeløb at anlægge den nye travbane – hvor meget ville Nicholson ikke ud med.

Der er bogstavelig talt flyttet bjerge for at kunne anlægge banen, publikumspladser samt staldområde.

Alene for at skabe plads til staldområdet var der mindst brudt et bjerg i cirka 20 meters højde og cirka 100 meters længde ned!

Hvad der for en dansker virker mærkeligt er, at selv om man har brugt millioner af dollars for at anlægge banen, så er der blot planlagt 12 løbsdage i år, og der er ikke udsigt til flere løbsdage til næste år!

-Jeg får de løbsdage de andre ikke vil have, og det er desværre i yderperioderne på et år, siger Ted Nicholson.

”De andre” er i denne sammenhæng The Red Mile og en anden ny travbane Oak Grove.

Men Ted Nicholson er vant til at drive en væddeløbsbane, der ikke har mange løbsdage.

Han er nemlig også chef for galopbanen Kentucky Downs, der blot har 7 løbsdage på et år!

-Det er Kentuckys eneste galopbane udelukkende med en græsbane, og den minder i opbygning om Epsom Downs i England, fortæller Red Nicholson.

-På de syv dage vi har væddeløb, er præmiebudgettet pr. dag på 3.2 millioner dollars!

-Det er penge, der kommer fra kasinoerne, som banens ejer også har. Så store præmier kommer vi dog ikke til at køre om hernede i Corbin. Der bliver nogle sire stakes-løb hver doteret med 30.000 dollars, og så er der almindelige løb doteret med 8.000 – 15.000 dollars, siger Ted Nicholson.

Vi siger tak for orienteringen og på vej ud kører vi forbi kasinoet, der nok er det mindste i USA!

Der er vel ikke mere end 30-40 enarmede maskiner.

Knud Erik Ravn forsøger lykken og propper en 10-dollar sedlen i en maskine, og pludselig bimler og bamler det.

Gevinst 21.28 dollars!!

Han får en voucher ombyttet til dollars, og så er det ellers tid til at køre tilbage mod Lexington.

Og ja – vi fik tanken fyldt op til 2.99 dollars pr gallon – 41 dollars lød regningen på.