TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Et galehus på Lunden

af | 4. okt 2023 | Nyheder

Forud for den ekstraordinære generalforsamling i aften i Det Danske Travselskab, har Jørgen Jensen, Stald Rita skrevet et indlæg til Talerstolen.

Der har fra tid til anden været mere eller mindre ballade omkring Lundens bestyrelser.
Der er vist ingen anden bane der har haft så mange ekstraordinære generalforsamlinger som Det Danske Travselskab.
Men nu er det ved at udvikle sig til et rent galehus med beskyldninger mod snart den ene og så den anden. Aktører som plejer egne særinteresser og tænker mere på sig selv end på Lundens bedste.
Der findes kun en løsning for Lunden fremtid og det er at sælge Lunden og flytte til Skovbo, selvom det ikke huer 1-2 af Lundens trænere.
Så kommer der er ingen tilskuere vil nogen sige.
Ja, det er måske rigtigt, men det gør der heller ikke i dag. Med det provenu Lundens jord kan indbringe, kan der sagtens blive tilskud til et par busser.
Stald Rita har efter de nuværende tilstande omkring Lunden taget den beslutning ikke at investere i flere heste i Danmark, men derimod sælge ud af nuværende hestehold i Danmark.
Jeg håber og ønsker stadig alt det bedste for Lundens fremtid
Jørgen Jensen
Stald Rita