Forud for onsdagens ekstraordinære generalforsamling har Lars Donatzky, hestesportsjournalist og mangeårige medlem af Det Dansk Travselskab skrevet dette indlæg til Talerstolen.

Der er ligheder, men også forskelle fra Olsen-banden, hver gang en ny bestyrelse præsenterer sig og deres geniale plan for bevarelse af travbanen i Lunden.

Lighederne er, at der er optimisme i luften, når Egon Olsen eller en ny formand i Lunden snakkesaligt overbeviser de stakkels medlemmer af banden/selskabet om, at netop nu kan der gøres en betragtelig forskel efter alles forventninger. Guld og grønne skove til Benny, Kjeld, Yvonne, guld, grønne skove og store hestepræmier til glæde for opdrættere, ejere og de professionelle i Lunden.

Og ligheden består i, at det altid mislykkes, at projektet aldrig bliver afsluttet, og at banden/medlemmerne skuffes over Egon/bestyrelsen med den slutning, at Egon sendes i fængsel, mens bestyrelsen blot væltes fra taburetterne.

Medlemmerne af de to ”bander” har snart glemt det igen – og lader sig igen overbevise!

Den samme plan

Forskelle. Ja, den væsentligste er, at Egon altid kommer med en ny plan, mens bestyrelserne til bevarelse af Charlottenlund Travbane faktisk kommer med den samme plan. Ja, måske med mindre variationer af det gamle tema: ”Brug salamimetoden og sælg/bebyg en del af arealet, så krydser vi fingre og ser, hvad der sker”. Reelt er det jo samme plan, som aldrig har opnået et brugbart flertal.

Ja, og så er der den omstændighed, at når Egon kommer ud af fængslet, er han tilbage ved start, men hver gang en ny bestyrelse i Lunden starter, er økonomien og betingelserne for fortsat drift kraftigt forringet i forhold til det forrige forsøg.

Det er gravalvorligt

Jeg har tidligere i Talerstolen i Travservice i marts (Søg ved interesse på Donatzky i Travservice og find: Reaktion på en beretning) argumenteret indgående og omfattende for, at den eneste vanskelige, men mulige vej fremad for dansk professionel travsport er et udstrakt samarbejde med resten af landets travbaner om at flytte Det Danske Travselskab til Skovbo med en opgradering der, mens en samlet lokalplan for hele området i Lunden bliver udfærdiget professionelt til brug for bebyggelse/salg.

Provenuet vil give Det Danske Travselskab en mulighed for overlevelse som væddeløbsarrangør, og det vil også forøge den usikre chance for at travsporten i det hele taget kan overleve som en professionel sport i Danmark. Ændringen vil kunne bidrage til forøgede præmier og bedre forhold generelt, uanset om provenuet bliver 600.000 kr. eller halvanden milliard eller et vedvarende brugbart afkast.

Se bare på løbsfelterne til i fredags og til i søndags ved Jydsk 2-års Grand Prix. Situationen ER gravalvorlig, og der er ikke tegn til, at der fra anden side vil tilflyde sporten flere penge. Snarere tværtimod.

De sædvanlige klager

Jeg er klar over, at naboer til Lunden vil klage over planerne, uanset hvad, ligesom de tidligere har klaget over larmen fra banen, men tag lige og se på et kort over Lunden på Google, og opdag, at der sagtens kan placeres en grøn hundelufter-lund op mod de få naboer, der findes tæt på banearealet. Hvis de altså ikke kan gå hele vejen over i skoven med deres kæledyr. Og lad venligst være med at komme med påstande om, at kommunen ikke er interesseret i at få forynget den stærkt aldrende befolkning. Og mon ikke, at deres interesse stiger, hvis der etableres en sammenhængende lokalplan for hele området.

Selv om vi ligner nogle, der forgæves graver efter guld, vil kommunen næppe have, at salamimetoden ender i det rene klondike: Planløst byggeri ved knopskydning.

Vi ved det jo godt

Men alt dette kan et flertal af medlemmerne da godt gennemskue, når de besøger banen? Ja, måske. Men det kræver jo, at de er der mere end de to gange: én gang til derby og én gang (evt. flere gange 😊) til generalforsamling. Ellers mister man jo overblikket og henfalder i nostalgi i en længst forsvunden tid.

Folk har spurgt mig. ”Har du ikke altid boet lige op ad banen, enten i gåafstand eller fem minutter på cykel. Har du ikke været glad for det?” (Underforstået: Hvordan i alverden kan du så argumentere for at flytte banen?)

Naturligvis. Det har været en fest. Men hvordan kunne jeg 76-årige med trods alt noget begrænset fremtid forsvare et projekt, der under alle omstændigheder løber ud i sandet om ganske kort tid.  Skulle jeg forsvare det af egoistiske grunde med lukkede øjne og med en enkelt betragtning om, at ”så blev der da ikke vedtaget en udflytning nu”? Det vil jeg ganske enkelt ikke være bekendt.

Der kunne være andre i gåafstand, der måske kunne få den samme overvejelse og drage den samme konklusion. Der er nok medlemmer at tage af, og de kan stort set matche min egen alder. Der er måske alligevel et håb, nu da vi endnu en gang – igen, igen – præsenteres for den samme ”gamle traver”.

”Jamen far, der er jo slet ingen heste på”

Og ellers kan historien en variation over Kejserens nye Klæder, hvor en mand kommer hjem fra udlandet og vil vise sin søn, hvor han går til væddeløb.  De møder op på Lunden og ser på arenaen, hvorefter sønnen udbryder. ”Jamen far, der er jo slet ingen heste på”.

De møder en mand, der går tur med hunden. Han hører drengen og svarer: Der er ingen løbsdage. Der kommer aldrig væddeløb mere her!

”Kan man så slet ikke komme til trav”. Jo vistnok, men i hvert fald ikke på Sjælland. Men jeg tror, at bornholmerne har gang i noget.

Min egen slutbemærkning er. Nej, nej, jeg ved det. Man skal ikke tale sporten ned, men derouten bliver forstærket af, at (næsten) ingen fortæller sandheden om tingenes tilstand, og at den til stadighed manglende rettidige omhu får katastrofale følger.

Faktisk er jeg optimist med tro og håb på fremtiden, men skal troen og håbet materialiseres til en positiv virkelighed, må alle sportens deltagere arbejde sammen om et fælles mål. Det kræver vilje, både fra øst, vest, nord og syd. Vi skal give vores vigtige bidrag fra Lunden.

Med ønsket om, at flertallet på aftenens generalforsamling ser sandheden om dansk travsports nuværende tilstand i øjnene.
På gensyn i aften.

Lars Donatzky