Ea med Jeppe Rask var bedst med en tredjeplads i et hoppeløb, mens Hnokki Speed med Birger Jørgensen blev nummer fem i Grosser Preis von Deutschland.
Tilsammen tjente de fem dansktrænede heste, der tirsdag eftermiddag var til start på Bahrenfeld-banen i Hamburg 6.500 Euro tilsammen.
Ea og Hnokki Speed hentede hver 2.500 Euro, mens First Blood med Birger Jørgensen fik 1.500 Euro for en femteplads i et stayerløb.
Grosser Preis von Deutschland, endte i en forrygende opløbskamp hvor den tapre svenske hest Global Dubhe (Brillantissime) med Johan Untersteiner -trods en rejse i dødens det meste af vejen – klarede at nå målstregen først foren en meget stærkt afsluttende Yahoo Diamant (Indigious) med Michael Nimczyk – begge i 1.12.9a/2200 m – på tredjepladsen fulgte den tyske Derbyvinder, Schampus (Propulsion) med Josef Franzl, der fik tredje spor rundt i opløbssvinget, men som ikke kunne sætte sig igennem i opløbet. Den noteredes for 1.13.1.
Y Not Diamant (Odessa Santana) med Robin Bakker var førende undervejs og besatte fjerdepladsen i 1.13.3.
På femtepladsen noteredes Hnokki Speed med Birger Jørgensen 1.13.5 – parret sad fra start som fjerde, men med flere heste i angreb ude i sporene sad Hnokki Speed pludselig sidst undervejs, men leverede en pæn afslutning.
Harboe med Jeppe Rask var med i et fremstød efter 500 meter, og det endte med at parret blev sat af ude i tredje spor, for derefter at blive bakket ned sidst udvendigt for Hnokki Speed.
Harboe gav op og sluttede sidst over mål i 1.15.0.