Efter de meget skuffende priser på den svenske Next Generation Sale blev det meget på Åby Auktionens første dag, hvor der blev sat auktionsrekord.
2.5 millioner SEK blev sidste bud på hingsten Eusebio Face, der efter Chapter Seven og den ustartede hoppe, Gold Coast.
Gold Coast har en meget fin afstamning med Brillantissime som far og Reethi Rah Jet som mor – hun har tidligere født bl.a. Bold Eagle og Cash and Go!
Det var storstalden Courant, der købte Eusebio Face, der er opdrættet af Eastridge AB & L Kolgjini AB og er moderens andet afkom.
Det første, en hoppe født i 2020 efter Muscle Hill hedder Fields of Gold har startet fire gange og har bedst en tredjeplads og rekord 1.17.0/2140 m.
Ifølge Sulkysport skal rekord-åringen Eusebio Face sendes til USA, hvor den skal trænes af Marcus Melander.
Den gamle auktionsrekord på en Åby Auktion havde hoppen Take a Bow (Tactical Landing), der i fjor solgtes for 1.750.000 SEK til en anden storstald, Denco AB.
Næstdyreste hest torsdag på auktionen blev Thai Maverick (Face Time Bourbon) der kostede 900.000 SEK til Stall Goop.
Eol (Walner) solgtes for 850.000 SEK til Claus Hollman, Italien
Sauron Zon (Six Pack) solgtes for 750.000 SEK til Stald Goop.
