TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla-auktionen: Nedgang på 20,8%

af | 17. aug 2023 | Nyheder

Selv om der blev sat auktionsrekord med 3.4 millioner SEK for en hoppe efter Walner, så faldt gennemsnitsprisen med 20,8%, men median-prisen holdt sig i forhold til rekordåret i fjor.

Der var anmeldt 142 åringer til auktionen – 9 var slettet – 31 blev købt tilbage af anmelderne.

Det betyder, at 102 åringer fik nye ejere, og det gjorde de til en gennemsnitspris a 397.598 SEK.

Det er 20,8% mindre end rekordåret i fjor for auktionen, hvor der solgtes 110 åringer til en gennemsnitspris a 502.027 SEK.

I fjor var medianprisen på 300.000 SEK, og det var også tilfældet i år.

Resultatet for 2023 var bedre end i 2020, hvor 86 åringer solgtes til 381.724 i snit/median 280.000, og i 2021 – 98 solgte til 351.589 i snit/median 220.000.

Salgsprocenten i år blev på 77%.

Som nævnt blev 31 åringer købt tilbage – og blandt tilbagekøbene stikker to ud, begge hingste.

Maddrake efter Greenshoe – Crysti Dream, som Courant AB købte tilbage for 1.2 mio. SEK.

Walness efter Walner – Endless Flirt, som JT Trotting, Estland købte tilbage for 1.1 mio. SEK.

Øvrige tilbagekøb på auktionen var fra 480.000 og nedefter.

Se salgslisten fra Solvalla-auktionen – klik her