Fik du ikke anmeldt din åring til Derby- eller Aalborgauktionen – eller får du ikke solgt din åring på en af de to auktioner, så får du en tredje mulighed.

Lørdag den 30. september afholder Jesper Elbæk en åringsauktion på travauktioner.dk – altså en ren internetauktion.
Tilmeldingsgebyret er meget lavt for de åringer, som allerede har været på auktion i Danmark, Sverige eller Norge i år, men enten blev købt tilbage eller blev slettet pga. sygdom.
Nye heste er også velkomne på åringsauktionen.
Her er prisen en smule højere, idet Travauktioner.dk står for at producere en auktionsside, som vi kender dem fra diverse auktionskataloger.
For åringer, der ikke har været tilmeldt nogen anden auktion, kræves der røntgenfotos.
