Bjarne Danielsens Helena DD med Jeppe Rask havde ikke det store besvær med at indfri forventningerne i sin Hoppe Derbyprøve.

Efter en skadespause var Helena DD med Jeppe Rask atter tilbage i løbene, og det var et comeback med mersmag, da hoppen sejrede i Derbyprøven II.
Ulrik Christoffersens Hope never Dies med Knud Mønster skød til spids fra spor syv og førte undervejs. Kilometeren efter 1.15.4.
Helena DD kom frem udvendigt på sidste langside, og afgjorde let i opløbet til sejr i 1.14.6a/2000 m foran Hope Never Dies, mens Hollywood med Jeppe Juel besatte tredjepladsen.
Dermed har tre af de fire topheste fra pointberegningen været i aktion.
De tre har kvalificeret sig – Halløj Vang og Helena DD hos hopperne og Hnokki Speed hos hingstene, mens Howlingatthemoon kvalificerer sig gennem sit topplacering.
Hos hopperne betyder det, at de fire tredjeheste nu kvalificerer sig til Dansk Hoppe Derby.
