TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fire danske køb på Travera-auktionen

af | 6. aug 2023 | Nyheder

Tre løbsheste samt en følhoppe med ren pacerafstamning blev købt til Danmark på lørdagens svenske internetauktion.

Lad os starte med pacerhoppen, der hedder Southinkucandance – umiddelbart så giver det navn ingen mening, og hvordan udtales det egentlig?

Men ser man lidt på navnet og deler det således ud – So u think u can dance – så giver det mening!

Det er i øvrigt en 11-år følhoppe, der ejedes af det store svenske stutteri Sisyfos Breeders – hoppen står på Stutteri Shadow, og nu har Per Hansen købt den for 12.000 SEK.

Southinkucandance har i USA fået tre pacerafkom, der alle har startet og vundet løb. De har vinderrekorder på mellem 1.09.1 – 1.10.3.

I Sverige har Southinkucandance fået hingstføl i 2022 efter Southwind Frank, men hun har ikke fået føl i år og er også gold.

Jarras RD med som Tobias Jonassen købte.
Foto Travera

Dyrest blandt de tre løbsheste med 100.000 SEK var den 4-årige Love You-søn, Flying Colors 1.15.5 – 124.900 SEK – den er startmeldt til i morgen på Färjestad.

Bent Svendsen købte Flying Colors, der hidtil har været trænet af Ulf Stenströmer.

Camilla Boeck fik sidste bud på 40.000 SEK på den 4-årige Nob Hill (Quite Easy), der har startet 10 gange, vundet 2 sejre, sat rekord 1.15.1 og tjent 118.800 SEK – den har været trænet af Hanna Lähdekorpi-

Endelig var det Tobias Jonassen, der for 38.000 SEK sikrede sig den 3-årige vallak, Jarras RD (The Bank), der har været trænet af Preben Sövik.

Jarras RD har startet 8 gange og bedst opnået to andenpladser, sat rekord 1.14.8a/109 m i sin seneste start på Tingsryd den 30. juli.

Se alle resultater fra Travera-auktionen – klik her