TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambletonian-forsøg: Vælger Yannick Gingras rigtigt denne gang?

af | 30. jul 2023 | Nyheder

Yannick Gingras sad bag begge vindere i lørdagens forsøg til The Hambletonian Stake, og skal akkurat som i 2015 nu vælge, hvem han skal køre i The Hambletonian Stakes på lørdag. Dengang valgte han forkert!

I 2015 vandt 43-årige Yannick Gingras de to forsøg med hhv. Jimmy Takter-trænede Pinkman og Ron Burke-trænede Mission Brief.

Til finalen valgte Gingras Mission Brief, mens Brian Sears fik køreturen med Pinkman.

Pinkman vandt – Mission Brief blev nummer to.

I år har Yannick Gingras, der endnu mangler en sejr i The Hambletonian Stake i sit fornemme CV, valget mellem at køre de to heste, han begge bragte til sejr i forsøgene.

Her er Hambletonian-favoritten, Celebrity Bambino med Yannick Gingras. Lisa Photo

Point of Interest (Walner), der vandt i 1.09.2 og Celebrity Bambino (Muscle Hill), der noteredes for 1.08.8. Begge heste trænes af Ron Burke.

Yannick Gingras har allerede valgt!

Han kører Celebrity Bambino, der da også fremstår som Hambletonian-favorit efter lørdagens to forsøg.

Celebrity Bambino, der kostede 120.000 dollars som åring, havde en fin sæson som 2-åring med 5 sejre, 3 anden og b2 tredjepladser i 12 starter og en indtjening på 361.295 dollars.

I år har han tændt lidt sent til, men dog i rette øjeblikket.

Lørdagens sejr var nummer to i 6 starter.

Favorit i samme løb som Celebrity Bambino var Marcus Melander-trænede Air Power (Muscle Hill), som Ôrjan Kihlström var hentet over for at køre.

Efter en flot indledning på 3-års sæsonen med 3 sejre og en andenplads, galoperede Air Power i sidste start inden Hambletonian-forsøget.

Nu galoperede den igen og var sidst.

Den spillede på intet tidspunkt noget rolle.

Kihlström tog den roligt fra start og lå næstsidst en stor del af rejsen og fik galop på opløbshjørnet.

Ôrjan Kihlström skulle have kørt V75 hjemme i Sverige, men han foretrak turen til USA – det kostede ham 10.000 SEK i bøde for at ikke køre i Sverige.

Point of Interest med Yannick Gingras vandt det andet forsøg.

I det andet forsøg var svenskejede Oh Well (Muscle Hill), der trænes af Marcus Melander og havde Tim Tetrick i sulkyen storfavorit, men den kunne ikke gå forbi førende Point of Perfect (Walner) med Yannick Gingras, der sejrede i 1.09.2 – samme tid fik Oh Well på andenpladsen.

Følgende er klar til finalen i The Hambletonian Stake den 5. august.

Point of Perfect (Walner) – Ron Burke

Oh Well (Muscle Hill) – Marcus Melander

Osceola (Muscle Mass) – Gregg McNair

Ghostly Casper (Resolve) – Benoit Baillargeon

Southwind Coors (Walner) – Matthew Bax

Celebrity Bambino (Muscle Hill) – Ron Burke

French Wine (Bar Hopping) – Julie Miller)

Tactical Approach (Tactical Landing) – Nancy Takter

Winner’s Bet (Walner) – Domenico Cecere

Up Your Deo (Walner) – Åke Svanstedt

Der er lodtrækning om startpladserne tirsdag eftermiddag, lokal tid.