Årets første rejsebrev fra USA er udkommet – og i lighed med tidligere har der været dramatik fra start!

Nej, der er ingen grøn kuffert, der er blevet væk eller nogen, der har glemt deres pas.

Og det meget værre endnu, for det er ”den gamle redaktør”, der kom til at spille en ufrivillig hovedrolle.

Har du ikke set de jagter i amerikanske actionfilm, hvor man jagter en mand igennem et butikscenter.

Man stormer rundt i centret  – op og ned af kørende rulletrapper – og det uanset og man løber modsat den retning rulletrappen kører.

Det ser så legende let ud.

Det var ikke fordi jeg ville prøve at lege superhelt, men jeg var lige stået på rulletrappen i Terminal D, da jeg til højre for mig ser den elektriske converter jeg manglede.

Lynsnart vendte jeg mig om – og faldt!

Og trappen kørte fortsat.

Heldigvis var der en mandsperson bag mig, der var stærk nok til at kunne holde mig under armene på turen på op 1. sal.

Heldigvis – for ellers var jeg nok blevet en kastebold på den rulletrappe!

Blodet flød fra begge ben og en hånd – bukser var revet.

Ikke noget kønt syn.

Janne fik købt plaster og lappet mig nogenlunde sammen.

Og så fik jeg i øvrigt også købt den converter!

Behagelig flytur, men lang kø ved Immigration i Newark.

Det to timer fra flyet var landet til vi stod ude ved bagagen.

Derfra over til Avis i et airtrain – sammen model som Københavns metro.

Men den kører i lidt pludselige ryk – og så kom jeg atter i fokus.

Da toget satte i gang, fik jeg overbalance og faldt ned over vores kufferter.

Mere blod!

Hos Avis tog det tid for at få bilerne, men alting har jo en ende, og vi fik den Chrysler Towncar som v i havde ønsket.

Masser af trafik på vej til hotellet i Weehawken.

Det ligger lige ud til Hudson River og med det smukkeste udsyn over til Manhattans Sky line.

Nu skulle jeg jo også lappes sammen endnu engang og jeg tror, at vi tømte receptionens beholdning af gaze og plaster.

Og med Gunner Christiansens beholdning af penicillinpulver, der var tæt på udløbsdato og derfor skulle bruges nu, lystig strøet ud over sårene og pålagt nye forbindinger, startede opholdet på Envue Hotel, Weehawken.

På grund af den sene ankomst til hotellet droppede vi løbene på The Meadowlands.

Det gør vi ikke i aften, hvor der køres indledende afdelinger til The Hambletonian.