TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bent Svendsen køber amerikaner-traver.

af | 22. jul 2023 | Nyheder

På lørdagens Travera-auktion købte Skive-træneren Bent Svendsen den 4-årige Big Hurt

Big Hurt. Foto Travera

Blot 44.000 SEK måtte Bent Svendsen betale for Big Hurt, der er efter Rc Royalty – Shes on Fire.

Big Hurt er opdrættet i USA og kostede som åring 20.000 dollars, da den solgtes på Harrisburg-auktionen til Sverige.

Big Hurt har ikke gjort meget væsen af sig i Sverige, hvor den har startet 44 gange, vundet 2 sejre, sat rekord 1.13.7 og tjent 187.900 SEK.

Den startede senest den 4. juli, hvor den blev nummer fire i 1.16.5/2140 m.

Udover Big Hurt blev den 2-årige hoppe, Charm Lane (Cab Lane – Chilli Lane v. Maharajah) købt til Danmark.

For 14.000 SEK fik Jeanette Jensen sidste bud.

Hoppen er ustartet, men træner efter 1.28, oplyser træner Roger Malmqvist.

På auktionen solgtes også amerikanske Jula Trix Treasure, der nyligt blev sendt i træning hos Flemming Jensen.

Imidlertid har Flemming Jensens dyrlæge vurderet, at det vil tage lang tid at få Jula Trix Treasure tilbage i løb, hvorfor den solgtes som potentiel avlshingst.

Det syntes en hollænder var interessant og købte den for 80.000 SEK.

Danske Ivar Kvernrød, der har alle sine heste i Sverige og bruger Untersteiner som træner, solgte 3-årige Tina Follo (Tobin Kronos – Effe Follo) for 46.000 SEK til Finn Pedersen i Mysen.

Se mere på auktionens hjemmeside – klik her