TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje sæsonsejr til Hattrick Didamgård

af | 20. jul 2023 | Nyheder

Dominion Beach-datteren Hattrick Didamgård var torsdag eftermiddag til start på Karlshamn-banen i Sverige.

Hattrick Didamgård trænes af Salvatore Fiore og køres i løb af Christian Fiore.

Torsdag eftermiddag startede parret i et løb over 1680 auto med Karlshamn-banen – der var 15.000 SEK i førstepræmie.

Hattrick Didamgård kunne efter et rygløb vinde sæsonens tredje sejr i 1.15.6a/1680 m foran Star Victory Tour med Thomas Madsen i 1.15.7.

Hattrick Didamgård har nu startet i alt 25 gange i karrieren. Det er blevet til 8 sejre og 178.139 SEK i indtjening.

Lunden-træneren Ulrik Christoffersen var også på Karlshamn, hvor han startede to egentrænede heste samt gæstekørte bornholmske Chardonnay.

Den blev han i øvrigt nummer to med.

Det var meget tæt på at Ulrik Christoffersen havde vundet med sin egen Hope Never Dies, der afsluttede meget stærkt og nær havde fanget Come on Lane (Oasis Bi) med Peter Untersteiner.

Hope Never Dies løb 1.16.3a/1680 m på andenpladsen, der gav 7.500 SEK – det samme fik Chardonnay også for sin andenplads.

Ulrik Christoffersen startede også Marvin Gaye, der galoperede.

Dermed er travsæsonen 2023 afsluttet på Karlshamn, der blot har to løbsdage om året.

Peter Untersteiner blev kuskechampion med 5 sejre.