På lørdagens Travera-auktion købte Skive-træneren Jeppe Rask to heste – Louis og Chipper Kronos – og den sidste er noget af et chancekøb.

Som 3-åring var Chipper Kronos en af Sveriges bedre ungheste.
Den startede 10 gange, vandt 3 sejre og tjente 746.100 SEK – den satte rekord 1.12,3a/2140 meter.
Men så gik den også i stykker og har ikke startet siden den 5. oktober 2021!
-Jeg har altid haft et blødt punkt for Chipper Kronos, som jeg fulgte, da den var tre år. Nu var den til salg og godt nok skadet, så det er en chance at tage at købe den, siger Jeppe Rask, der fik hammerslag på 44.000 SEK.
-Det er klart, at udgangspunktet ikke er godt, men nu må vi se, når hesten kommer hjem hvor slemt det står til. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan få Chipper Kronos tilbage i løbene, men er klar over at chancen ikke er stor, siger Jeppe Rask.
Chipper Kronos er efter Southwind Franck, og har i alt startet 13 gange, vundet 4 sejre, sat rekord 1.12,3 og har tjent 919.000 SEK. Den har hidtil været trænet af Svante Båth.
Der er større chance for at vi snart får den anden hest som Jeppe Rask købte på Travera-auktionen i aften at se i løb inden for en overskuelig fremtid.
Den hedder Louis og er en 5-årige vallak efter Bold Eagle, der hidtil har været trænet af Robert Bergh.
I fjor havde Louis en flot sæson med 6 sejre i 19 starter og tjente 252.400 SEK.
I alt har Louis startet 26 gange, vundet 7 sejre, tjent 303.900 SEK og sat rekord 1.14,1am.
Louis kostede 60.000 SEK.
På auktionen købte TPN Breed åringen Spring Classic efter Classic Photo – Spring Moon v. Gentle Star for 20.000 SEK.
På auktionen var Henrik Thomsen-trænede Jack (Infinitif) udbudt til salg, men blev købt hjem for 60.000 SEK.
Se alle salg på lørdagens auktion – klik her
