Baltic Stables Enjoy the Game med Gabriele Gelormini var blandt favoritterne i onsdagens 5+-løb på Enghien, men kom aldrig rigtigt ind i afgørelsen.
Fra sin startplads i anden række sad Enjoy the Game (Ens Snapshot) langt nede i feltet, men begyndte avancement med 1000 meter tilbage.
Til at begynde med havde Enjoy the Game en ryg at gå på, men den forsvandt med 600 meter tilbage, og så skulle den store Ens Snapshot-søn gøre arbejdet selv.
Ind i det næsten 400 meter lange opløb på Enghien var Enjoy the Game helt fremme ved førerhestene, men det stod hurtigt klart, at han ikke ville blande sig i afgørelsen.
Enjoy the Game passerede målstregen som nummer otte, men da Flash de Vel med Anthony Barrier, der var nummer to over mål, blev diskvalificeret trængning og Barrier udelukket i 8 dage – det var en tredjegangs forseelse – fik Erik Bondo-trænede Enjoy the Game syvendepladsen, der gav 580 Euro i præmie. Tiden 1.13.0a/2150 m.
Løbet vandtes af Galileo Bello (Aladin d’Ejaceul) med Franck Nivard i 1.12.6 – præmie 30.600 Euro.
