TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Noter Skive Trav mandag

af | 27. feb 2023 | Nyheder

Både Knud Mønster og datteren Michele vandt overraskende sejre ved Lunch Travet på Skive Trav.

Hugo Boss Shadow med Knud Mønster. Foto Flemming Andersenb

Knud Mønster afsluttede V4-spillet ved at bringe sæsondebuterende Hugo Boss Shadow (Orlando Vici) til sejr foran favoritten Duiker med Birger Jørgensen, der førte undervejs.

Hugo Boss Shadow gav odds 8,13, men var kun afkrydset pÃ¥ 11% – det bragte V4-værdien fra 6.293 kroner op pÃ¥ 25.894 kroner.

Denimcowboy med Michelle Mønster. Foto Michelle Mønster

Michelle Mønster havde forinden vundet med sin egen Denimcowboy (Wishing Stone), der let gik forbi favoritten Coco Line med Flemming Jensen.

Birger Jørgensen indledte V4-spillet med sejr med Morten Juul-trænede Jack Baldwin, hvor Flemming Jensens favorit Muscle Crown galoperede andenpladsen væk.

Dagens største overraskelse stod Jeppe Rask med, da han vandt med Tina Von Hirsch Kukkonen-trænede Ginger Ninja til odds 15,39 og kun afkrydset på 3%.

Dagens største overraskelse – Ginger Ninja med Jeppe Rask. Foto Flemming Andersen

Som nævnt blev V4-gevinsten på 25.984 kroner.

Seks af de vindende systemer var spillet i Danmark – 5 hos Derby25 – et enkelt hos DanToto.

Det mindste vindende system havde kostet 300 kroner – det dyreste vindende system 768 kroner.

V5-spillet gav 10.504 kroner.

Det er sjældent Flemming Jensen tager til Skive uden at få sejr med hjem, men det fik han ikke denne gang.

Det blev bedst til en andenplads.

I 7. løb så det ellers ud til at det skulle lykkes for Flemming Jensen at få en sejr med hjem. Han førte en overgang stort med Good Together, men ind i opløbet tabte den travet og galoperede. Her vandt Niels Peter Tofts Hendrix (SJ’s Photo) sikkert med Morten Friis.

For første gang startede Bo Westergaard Ghandi (Great Challenger) og via Open Stretch kunne Nicklas Korfitsen bringe den til sejr foran Greenday Tir med Kent Friborg, der ellers lignede en vinder.

Det var første sejr til Ghandi siden juni 2021.

Martin Andreasen havde inviteret en skoleklasse fra Karup til trav og klassen skulle naturligvis med på vinderfotoet, efter sejren med Aqua Photo N, Foto Flemming Andersen

Dagens mest populære sejr stod Martin Andreasen for, da han vandt med Stald VM og sin egen Aqua Photo N (Ens Snapshot).

Når sejren var så populær var det fordi en skoleklasse fra Friskolen i Karup besøgte banen – på initiativ af Martin Andreasen – og så var det jo fint, at han også kunne kvittere med en sejr!