TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kører for Ken Ecce

af | Nyheder

Ken Ecce er kommet godt fra start i år, og onsdag aften kom han på æresrunde efter to løb.

Alessio med Ken Ecce vandt let.

Torsdagens vindere for Ken Ecce på Åby Travet var Tomas Malmqvists Love No Pain (Love You), der sejrede i 1.13.9a/2140 m – præmie 60.000 SEK samt Hans Henning Kristoffersens Alessio (Gift Kronos), der virkelig har fundet melodien og nu vandt sejr nummer tre i træk i 1.15.9a/2140 m – præmie 40.000 SEK.

Alene i februar måned har Ken Ecce nu vundet otte sejre, og i alt har han foreløbig vundet 13 sejre i 2023.

Det tal kan man ikke umiddelbart få ved at se på enten travinfo.dk eller i sports-appen på travsport.se

Ken Ecce kører fortsat på en dansk licens, og DTC registrerer ikke en sejr som f.eks. den med Love in  Pain, idet hesten er svenskregistreret og i svensk træning.

Det samme – bare med omvendt fortegn – gør sig gældende i den svenske statistisk – i hvert fald frem til den 1. februar.

Først efter denne dato fremgår alle Ken Ecces starter og resultater på travsport.se, men i januar er han kun registreret for én sejr – med My Story is True og står derfor kun opført i Sverige med 9 sejre i 2023.

I det danske system står Ken Ecce også med 9 sejre, men her er Alessio-sejren endnu ikke talt med.