TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Forrygende dansk aften på Jägersro

af | 7. feb 2023 | Nyheder

4 danske sejre og over 200.000 kroner i indkørte præmier.

Huxie Sensei med Steen Juul indledte med sejr.

Takten blev slået an til en stor dansk aften på Jägersro, da Steen Juul sejrede med Jesper P. Nielsens Huxie Sensei (Michael’s Turn) i 1. løb.

Huxie Sensei sejrede i 1.16.2a/2140 m – der var 30.000 SEJK i førstepræmie.

Gwen Stefani med Ken Ecce vandt efter behag

I 2. løb fulgte Ken Ecce op med Martin Hansens Gwen Stefani (Ens Snapshot), der førte fra start til mål og vandt ukørt i 1.17.4/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Bedst af resten af Liv Jorunn Lunds Ginger Babe med Jörgen Sjunnesson, der besatte andenpladsen i 1.18.0 – præmie 15.000 SEK.

Alessio ser ud til at have fundet melodien og vandt overlegent for Ken Ecce,

Ken Ecce kom også på æresrunde med Hans Henning Christoffersens Alessio (Gift Kronos), der var lige så sikker vinder som Gwen Stefani og alene på målfotoet.

Alessio sejrede i 1.14.7a/2140 m og fik 30.000 SEK i præmie – her var Hambo med Anders F. Jensen nummer fem i 1.16.6 – præmie 6.400 SEK.

Nicole Marsing vandt for anden gang i træk på Kung Edward

Også i montéløbet var der danske på vinderplads.

Det sørgede Nicole Marsing for, da hun for anden gang i træk kunne bringe Nicklas Dyhrbergs Kung Edward (Orlando Vici) til sejr.

I alt hentede de 17 dansktrænede heste tilsammen 209.200 SEK af det samlede præmiebudget på 868.700 SEK – danskernes andel var således 24%!

I V64-spillet var der kun et system med 6 rigtige – det var spillet for blot 48 kronder og havdce 3 afdelinger ugarderet.

Gevinsten blev i alt 1.855.824 kroner.