TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så kom løbsdagen med ”discountprogrammet”

af | 6. feb 2023 | Nyheder

I sidste uge bekendtgjorde Racing Arena Aalborg at man til løbsdagen den 6. februar ville lave sig eget baneprogram.

157.000 kroner kan Aalborg-banen spare ved at lave den udgave af et baneprogram, som du kan se på dette link – klik her

Dette baneprogram indeholder det mest essentielle omkring en løbsdag, men tips og vejledning skal man se langt efter.

Kvaliteten – eller skal jeg sige – læsbarheden af løbsopstillingerne – er blevet klart forringet, men for de fleste vil det nok ikke spille nogen rolle, men har man haft lidt med den grafiske branche at gøre, så er der en klar forskel i kvaliteten.

Aalborg har altså valgt at forsøge at spare sig ud af en omkostning.

Det er nok også den letteste vej at gå – man kunne måske have fundet en eller flere sponsorer til at dække underskuddet, der jo ikke er 157.000 kroner, for det baneprogram man nu laver koster også et og andet at få produceret.

For de spillere, der nu mangler tips til løbsdagen, så kan vi henvise til Derby25-programmet – klik her

Og på det norske spilleselskab, Rikstotos hjemmeside er der også en fin tipsorientering – klik her