TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet 06.12.22

af | 6. dec 2022 | Nyheder

Norsk travsport har store problemer – spillet daler – det samme gør antallet af heste. Omvendt er det i Italien – i hvert fald med fødselstallene. Amerikansk stutteri har 21 avlshingste.

For første gang siden 2007 ser det ud til at omsætningen i norske RiksToto i 2023 ikke når over 3 milliarder kroner.

Det er i hvert fald de budgettal man arbejder med.

Og holder det, så vil den norske trav og galopsport miste et tilskud til drift og præmier på mellem 50-60 millioner kroner.

Det er ikke en udvikling, der lige er dukket op.

Den har været på vej i par år og er blevet forstærket ved at der i Norge er blevet indført en tabsgrænse på 20.000 kroner pr person, der har konto ved RiksToto.

Der er mange nordmænd, der har mange penge og som har spillet meget på trav/galop – de spiller nu hos udenlandske spiludbydere og derved mister RiksToto og norsk trav – og galop indtægter.

Antallet af født føl i Norge er også faldet – ja, inden for de sidste 20 år med over 50%.

I topåret 2001 blev der født 2.058 føl fordelt med 1.171 koldblods og 887 varmblodstravere.

I 2021 var føltallet 970 fordelt med 529 koldblods og 441 varmblods!

Udviklingen – både økonomisk og hestemæssigt er alarmerende i Norge!

På den positive side skal vi til Italien, hvor antallet af føl stiger år for år.

Toppen var i 1993, hvor italiensk traveravl kunne registrere 5.628 føl og kun var overgået af Frankrig.

Siden er det gradvist gået nedad og især fra 2010 er det gået hurtigt.

I 2010 blev der registreret 3.542 føl og i 2014 var føltallet mere end halveret til 1.650 føl!

Siden er udviklingen vendt og det er gået stille og roligt fremad år for år og i 2021 blev der registreret 2.191 føl i Italien.

Til et andet land med problemer!

Tyskland – Hamburg havde løb mandag – blot seks løb med tynde felter og store favoritter – se bare denne odds-række: 1.6 – 2.0 – 1.7-2.0 – 5.0 og 1.4!

Vinderen til 5 gange pengene var i øvrigt danske Grande Love (Love You) som sejrede for Michael Nimczyk i 1.18.7a/2200 m   den ejes af Stall Hamburger Jung og trænes af Andrea Müller.

Apropos Nimczyk – så har Michael og faderen Wolfgang Nimczyk besluttet at lukke den filial de har haft i Sverige med base hos Kolgjini – hestene går tilbage til Nimczyk i Tyskland ved årsskiftet.

I Holland er traveravlen meget tynd.

I år er der blot blevet bedækket 236 hopper – og 2/3 af disse blev bedækket(insemineret) med udenlandske hingste.

I Sverige starter flere og flere udenlandsktrænede heste.

Pr. 30. november havde 1.675 forskellige udenlandsktrænede heste startet i løb i Sverige – på samme tidspunkt i fjor var tallet 1.275.

Det fremgår af den månedlige Pegasus Rapport som Svensk Travsport udsender.

Desværre har man ikke publiceret hvorfra de udenlandsktrænede heste kommer fra!

I Harrisburg blev avlshingsten Southwind Frank solgt for 215.000 dollars til træner Ron Burke.

Der var lidt snak om, at Burke måske ville træne hingsten op til løb igen – det er jo officielt at Southwind Frank har store fertilitetsproblemer.

Men nu kommer meddelelsen om at Southwind Frank skal opstaldes på Winbak Farm i staten Delaware for 5.000 dollars ved levende født føl.

I år stod Southwind Frank på Diamond Creek i Kentucky, men han bedækkede blot fem hopper.

I fjor bedækkede han 64 hopper og pt er 24 føl indregistreret.

Hans største årgang er fra 2020 – altså 2-åringer i år.

Ud af 110 bedækninger kom der 61 føl – bedst af disse har den delvist danskejede Bond (2 år hoppe) været med 1.10.0 og 587.264 dollars. Det gør også Bond til hingstens mest vindende afkom.

Winbak Farm består af fem farme og ejes af Joe Thomson.

Winbak Farm har ikke færre end 21 avlshingste opstaldet og de hører alle til i den billige ende af markedet.

I Delaware står udover Southwind Frank også Triple Crown-vinderen Glidemaster, der ikke har været nogen succes i avlen samt Top Flight Angel (Archangel), der bl.a. vandt Yonkers Trot og nu får sin debut i avlen.

Se i øvrigt hvilke andre avlshingste Winbak Farm har – klik her