TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Even Steven fik den sidste plads (opdateret)

af | 22. nov 2022 | Nyheder

Selv om der var anmeldt mange heste til torsdagens Prix de la Camarque på Vincennes, så blev der alligevel plads i feltet til danske Even Steven.

Prix de la Camarque er udskrevet for 6-Ã¥rige heste, der mindst har tjent 60.000 Euro og max, 201.000 Euro.

Even Steven, der ejes af Costa Stable og Kolin Stable har tjent 69.925 Euro og er feltets klar mindst vindende hest.

Det så da også længe ud til at Even Steven ikke ville få plads i torsdagens løb, for torsdag morgen var der faktisk 18 startmeldte heste i løbet – kun 16 kunne komme til start.

Tre af dem blev imidlertid trukket inden endelig startmelding klokken 10, og så var der plads til Even Steven, der skal køres af Pierre Yves Lemoine.

Lemoine har i år kørt i 58 løb uden at vinde.

-Men Lemoine, der arbejder for mig i min franske fillial var blot skrevet på som kusk, da jeg ikke troede Even Steven kom med i løbet, fortæller Erik Bondo.

-Nu har jeg fundet en anden, men det var svært – det bliver Guillaume Martin, der skal køre Even Steven, fortæller Erik Bondo.

Guillaume Martin har i år startet i 340 løb og vundet 67 sejre

Even Steven (Varenne) bliver ikke eneste danske hest i løbet.

Staldkammeraten, Baltic Stables Enjoy the Game (Ens Snapshot) med Gabriele Gelormini er også med, og bliver en af favoritterne, idet den har vundet sine to seneste starter.

Stald Ritas 4-åring, If I Tell You So (Love You) er til start i et andet af dagens løb – den trænes også af Erik Bondo og får Gabriele Gelormini i sulkyen.