Avlshingsten Walner, der er opstaldet på Southwind Farm i New Jersey, bliver 10.000 dollars dyrere at bruge i 2023.

Prisen for at få bedækket en hoppe ved Walner i 2023 blev offentliggjort fredag og stiger med 10.000 dollars til 40.000 dollars.
I Skandinavien, hvor Walner udbydes på frossen sæd af Offspring i Sverige, skal der lægges en bookingafgift på 6.000 SEK oveni.
Med 40.000 dollars i bedækningstakst er Walner den dyreste travhingst nogensinde på markedet.
Prisen på at få sin hoppe bedækket ved Muscle Hill er ikke officiel og kan dog være større.
Chapter Seven, der er far til Walner, er også blevet dyrere at bruge i 2023.
Chapter Seven, der står på Blue Chip Farm i New York, koster 35.000 dollars i 2023 mod 30.000 dollars I indeværende år.
Chapter Seven udbydes ikke uden for USA.

Hanover Shoe Farm har kun valgt at sætte prisen på International Moni op for 2023 – den koster nu 8.000 dollars mod 5.000 dollars de første år.
Bar Hopping koster fortsat 12.000 dollars, Captain Corey 8.500 dollars og Greenshoe 25.000 dollars.
Hanover Shoe Farm udbyder også Nuncio på frossen sæd i USA og den koster 7.500 dollars.
