Manden bag den dobbelte Mesterskab for Danmark-vinder Osiris Salar er død.

Jens Chr. Bligaard blev landskendt i midten af 70’erne med Osiris Salar (Joe’s Pride), der vandt 85 løb og dermed er en af de oftest sejrende heste i dansk travsport gennem tiderne.
Osiris Salar vandt bl.a. Mesterskab for Danmark i 1975 og ’76.
Den største sejr kom dog i det tyske storløb Münchener Pokal med en førstepræmie på ca. 60.000 kroner (25.000 D-mark), men Osiris Salar har også vundet løb i både Sverige, Norge og Østrig – og desuden startet på en græsbane i Schweiz og i Holland, hvor han blev nummer fire i Prijs der Giganten. Han var desuden nummer tre i Skandinavisk Mesterskab (1975) på Solvalla.
Jens Chr. Bligaard flyttede på et tidspunkt til Tyskland og senere hen til Mallorca, hvor han begge steder etablerede sig som travtræner. Dette kan man læse meget mere om i Travsportshistorie.dks portræt af Jens Chr. Bligaard: KLIK HER
Jens Chr. Bligaard blev 78 år.