Efter en september, hvor det kun blev til en enkelt sejr til stalden, er det gået meget bedre for Steen Juul i oktober måned.
Steen Juul har atter fået gang i stalden, og mandagens udflugt til Jydsk Væddeløbsbane resulterede i tre sejre og en andenplads til den danske trænerlegende.
Steen Juuls vinderheste var Hotliner, Champions Peak og Hashtag Ostedantik, mens andenpladsen blev taget med Golden Money.