TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hairos indvalgt i Hall of Fame

af | Nyheder

Pay Dirt-sønnen Hairos var på forhånd ikke spået de store chancer, da han i 1987 stillede op som dansk repræsentant i Copenhagen Cup. Han overraskede dog alt og alle ved en sikker spidssejr. Han vandt også en række andre storløb, og det giver ham en plads i Travsportens Hall of Fame.

Kredsen omkring Hairos efter Copenhagen Cup-sejren i 1987. Foto: Burt Seeger

Hairos var et vaskeægte fynsk produkt. Hesten var opdrættet af Jens Peter Hansen, han blev gennem hele karrieren trænet og kørt af John K., og sÃ¥ var han ejet af Stald Maradona – bag dét pseudonym gemte sig John K.’s daværende hustru Helle og svigerfar, Erik Sørensen.

Allerede som to- og treåring viste Hairos fine evner, og det var tydeligt for enhver, at der var tale om særdeles fartfyldt hest. Som treåring vandt han eksempelvis otte sejre i 15 starter. Den største triumf var ubetinget sejren i Kriterium Consolation, men ellers gjorde han sig ikke bemærket i årgangssammenhæng.

Det gjorde han til gengæld som fireåring, hvor han på trods af et mindre galopindslag tog andenpladsen i Dansk Trav Derby bag vindende Hawkeye. Som fireåring vandt han også N. J. Koster Memorial.

Efter fireårssæsonen fortsatte Hairos sin udvikling og gik direkte ind i eliten. Meritlisten kom udover sejren i Copenhagen Cup også til at indeholde triumfer i Europæisk 5-års Championat og Provinsmesterskabet.

Du kan læse mere om Hairos’ karriere i Hall of Fame-portrættet skrevet af Henrik Berg, der har talt med både John K. og staldpigen Helle Kronkvist om de store oplevelser, de to havde med Hairos i 80’erne.

Portrættet finder du på www.thof.dk