TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Moni Viking fra start til mål

af | Nyheder

14 dage efter triumfen i Åby Stora Pris vandt norske Moni Viking med Björn Goop Sundsvall Open Trot med en førstepræmie på 1 mio. SEK.

Moni Viking med Björn Goop. Foto Kanal 75

Normalt ser vi Moni Viking (Maharajah) komme bagfra og blande sig i afgørelsen, men lørdag blev det et atypisk forløb i Sundsvall Open Trot for den 9-årige norske hingst.

Moni Viking med Björn Goop lykkedes nemlig at tage spids tidligt i løbet og her blev parret let løbet ud til sejr i 1.11.3a/2140 m foran Stoletheshow med Erik Adielsson i 1.11.5, mens Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström besatte tredjepladsen, også i 1.11.5.

Blandt dagens V75-vindere var også den 6-årige Gooner (Brad de Veluwe) der sejrede for Daniel Wäjersten i 1.10.6a/1640 m – præmie 125.000 SEK.

Gooner med Daniel Wäjersten. Foto Kanal 75

Gooner er opdrættet af nyligt afdøde Susanne Juel Nielsen og sejrede her for tredje gang i år.

Den har nu tjent 1.372.000 SEK.

V75-spillet var favoritpræget – 7 rigtige gav 16.946 kroner – 108 kroner til 6 rigtige og ingen penge til 5 rigtige.