I Dansk Hoppe Derby er førstepræmien på 354.000 kroner, men den kan blive 531.000 kroner, hvis vinderen er tilmeldt Præmiechancen.
Præmiechancen er et tiltag fra Dansk Travsports Centralforbund, hvor en hesteejer/opdrætter vælger at fraskrive sig retten til Unghestesatsningen på 10.000 kroner mod at kunne få 50% større præmier i nogle af de største årgangsløb.
Af de 12 hopper, der har kvalificeret sig til start i Dansk Hoppe Derby, er de 10 tilmeldt Præmiechancen og vil altså få en præmie, der er 50% større end præmieskalaen.
Det er kun Gonnabe Shadow og Golden CN, der ikke er tilmeldt Præmiechancen i eftermiddag.
Den ordinære præmieskala:
354.000-177.000-85.000-42.500-28.500-21.000-11.000-11.000
Præmieskala med Præmiechancen:
531.000-265.500-127.500-63.750-42.750-31.500-16.500-16.500 kr.
I søndagens Dansk Trav Derby, er billedet anderledes – for her er kun halvdelen af feltet tilmeldt Præmiechancen.