TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Lønborg har brækket hælen

af | 6. aug 2022 | Nyheder

Der venter årets DM-vinder for professionelle travkuske, Michael Lønborg en længere sygeperiode efter det voldsomme styrt på Skive Trav fredag.

Armen i slynge, da ledbånd er beskadigede, hælen brækket og operation i den kommende uge.

Sådan står der på Michael Lønborgs Facebook-profil lørdag morgen.

Aarhus-træneren blev indlagt på sygehus efter det voldsomme styrt i 7. løb, hvor hans hest, Hamilton LC faldt i opløbssvinget – et fald, der gav et højt brag, der kunne høres langt væk.

Knud Mønster med Herecomes Gardenia blev revet med i faldet, mens såvel Jeppe Juel med Heston og Birger Jørgensen med Jonathan Star lykkedes at blive i sulkyen.

Allerede fredag aften kunne Michael Lønborg via Facebook meddele at hans hæl på det ene ben var brækket flere steder – og det er altså den, der skal opereres i næste uge.

I forbindelse med styrtet var Team Juel-medarbejderen Jens de Rosche hurtigt på uheldsstedet og sørgede for at holde Hamilton LC nede på jorden.

Det belønnede Dommerkomiteen ham for med en konduitepræmie på 500 kroner.