Tidligere på måneden blev amatørkusken Per Damberg udelukket et år samt idømt en bøde på 20.000 kroner for at have gjort spil til et løb, hvor han deltog som kusk.
Per Dambergs udelukkelse trådte i kraft den 19. juli, men da han har valgt at anke dommen, har denne anke fået opsættende virkning.
Derfor kunne Per Damberg lørdag eftermiddag deltage i løbene på Nykøbing F Trav og så længe, der ikke er faldet en ny udelukkelsesdom i sagen, kan han starte i løbene.
Per Dambergs sag skal nu behandles af travsportens Overdomstol.