Den norske catchdriver Svein Ove Wassberg vandt onsdag sin karrieresejr nummer 1.999 med danske BJs Brogård.

Fredag kan 49-årige Svein Ove Wassberg runde en milepæl, når han starter i løbene på Bergen Travpark.
Han kan vinde sejr nummer 2.000!
Sejr nummer 1.999 kom i hus onsdag på Forus med danske Bj’s Brogård (SJ’s Photo), der førte fra start til mål og tog årets 3. sejr i 13 starter. Vindertiden var 1.14.7a/2040 m.
I morgen skal Svein Ove Wassberg køre i fem løb – bl.a. med endnu en dansker , Donato Gilbak.
