TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ladegaard-sejr på Karlshamn

af | 22. jul 2022 | Nyheder

Flere danske trænere og amatører havde også torsdag taget turen til den svenske sæsonbane Karlshamn – bedst gik det for Magnus Ladegaard-trænede Flower Power.

5-årige Flower Power, der ejes af Jeanette Jensen, har virkelig fundet melodien i år og Chipmate-datteren kunne tage sin anden sejr i fire starter denne torsdag på Karlshamn,

Jörgen Sjunnesson sad i sulkyen bag Flower Power, der sejrede i 1.15.2a/1680 m på 800 meter-banen, der er speciel ved at publikum er på inderbanen på løbsdagen. Der var 20.000 SEK i førstepræmie.

I dette løb var Cash for Dash med Ulrik Christoffersen nummer tre i 1.16.1 – præmie 7.500 SEK, Winnie Jensens Colonel D med John Gommans nummer fem i 1.17.6 – præmie 5.000 SEK og Lise Henriksens Fitou med Kenn Christoffersen nummer seks i 1.17.8 – præmie 4.000 SEK.

Gommans opnåede også en andenplads med egentrænede Patricia Bo i 1.16.4a/1680 m – præmie 10.000 SEK.

Lillian Uglebjerg havde taget turen fra Aahus med tre heste, og det blev til to anden- og en fjerdeplads og i alt 27.000 SEK i indkørte præmier.

Jørgen Sjunnesson sad bag trioen – andenpladserne blev taget med Freddie Silvåkra og Marilyn, mens La Francaise blev nummer fire.