Glamorous Rain, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, kvalificerede sig fredag aften til finalen i et af Sveriges største løb for 4-årige hopper, Stochampionatet.
Glamorous Rain (Muscle Hill) trænes af Daniel Reden og havde som sædvanligt Ôrjan Kihlström i sulkyen, da den vandt en af seks kvalifikationsløb til Stochampionatet på Axevalla.
Glamorous Rain førte fra start til mål og sejrede sikkert i 1.14.4a/2640 m – der var 75.000 SEK i førstepræmie.
Glamorous Rain, der som 3-åring etablerede sig i den svenske hoppeelite med sejr i Breeders Crown for hopper, har nu startet 15 gange og vundet 10 sejre og tjent 3.485.000 SEK.
Til finalen i Stochampionatet den 24. juli, hvor der er 1.2 millioner SEK i førstepræmie, fik Glamorous Rain nummer 5 bag startvognen.
Den hurtigste kvalifikationsvinder var en staldkammerat til Glamorous Rain, der hedder Felicia Zet, som Kihlström kørte 1.13.1a/2640 m med!
Felicia Zet havde indtil i aftes ikke gjort større væsen af sig, og dette var sejr nummer to i otte starter – med førstepræmien på 75.000 SEk har hun nu tjent 261.000 SEK.
Men afstamningsmæssigt har Felicia Zet alle muligheder for at blive en tophest med Ready Cash som fader og Pampered Princess som moder.
Amerikanske Pampered Princess (Andover Hall) var sin årgangs allerbedste hoppe og blev kåret som såvel Årets 2-årige hoppe som 3-årige hoppe i såvel USA som i Canada.
Men i avlen har hun hidtil været en skuffelse, men måske vender det med Felicia Zet?
Startlisten til Stochampionatets finale -2640 meter autostart
1) Felicia Zet (Ready Cash) – Daniel Redén
2) Global Collection (Brillantissime)– Fredrik Wallin
3) A Perfect Face (Classic Photo)– Adrian Kolgjini
4) Deborah S.H. (Maharajah) – Fredrik Persson
5) Glamorous Rain (Muscle Hill) – Daniel Redén
6) Great Skills (Ready Cash) – Daniel Wäjersten
7) Lara Boko (Djali Boko) – Timo Nurmos
8) Rihanna W.I.(SJ’s Caviar) – Timo Nurmos
9) Imhatra Am (Muscle Hill) – Stefan Melander
10) Chatty Kronos (Bold Eagle) – Jerry Riordan
11) Kashmir River (Django Riff) – Björn Röcklinger
12) Ninepoints Candy (SJ’s Caviar) – Jörgen Westholm
