TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jan Friis købte Wishing Stone-datter på Menhammar auktion

af | 11. jul 2022 | Nyheder

På søndagens Menhammar Online auktion var Skive-træneren Jan Friis blandt køberne.

Formica Jet. Foto Menhammar Online sales

Jan Friis fik sidste bud på 150.000 SEK for hoppen Formica Jet, der er efter Wishing Stone – Sarsegna Jet v. Supergill.

Moderen har tidligere avlet Colibri Jet (Readly Express) 1.11.0 (som 3-åring) 9 sejre i 20 starter og 131.522 Euro i indtjening.

I fjor købte Jens Arne Hansen på vegne af Stald Pimax et andet hoppeafkom efter Sardegna Jet på Menhammar-auktionen, Elica Jet (Booster Winner), der er i træning hos Erik Bondo i Italien.

Auktionens dyreste blev en hingst efter Maharajah – Hanna v. Muscle Hill – den hedder Godot og solgtes for 2.050.000 SEK til Jägersro-træneren Conrad Lugauer.

Godot er tredje afkom, men første hingst efter Hanna 1.11.8 – 335.800 SEK – hendes første afkom, Escada (Readly Express) fra 2019, satte 2-års rekord med 1.13.7 og har foreløbig tjent 506.000 SEK.

Yderligere to heste kostede over 1 million SEK – en hingst efter Walner, Getting Rid Of solgtes for 1.325.000 SEK, mens en hoppe, Great Pride efter Maharajah gik for 1 mio. SEK.

Hingsten FRA Danilo Jet (Ready Cash – Shadow Gar), som der tidligt var store bud på blev ikke solgt, men købt tilbage for 1.1 mio. SEK.

Se alle resultater fra auktionen på dette link – klik her