TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cassiopeia vandt i Østrig (opdateret)

af | 10. jul 2022 | Nyheder

Trods en dårlig start kunne Magnus Ladegaard-trænede Cassiopeia med Jörgen Sjunnesson vinde Badener Meile på banen i Baden overlegent.

Casiopeia var alene på målfotoet

Fra startspor 7 fik Cassiopeia en dårlig start . ja, faktisk så dårlig at løbsreferenten fortalte at Cassiopeia havde stor galop og var ude af løbet.

Men det var den danske hoppe ikke.

Med 600 meter tilbage sendte Sjunnesson Cassiopeia i angreb og hoppen fløj frem og overtog spidsen og gik til en sikker sejr i 1.12.6a/1609 m – præmie 5.000 Euro.

Nummer to løb 1.13.8 – og var altså mere end 20 meter bagefter,

Cassiopeia gav 24:10 som vinder.

-Ja, det var dejligt at hun vandt. Der, hvor vi stod, kunne vi ikke se starten, og da mit tyske heller ikke er for godt hørte vi heller ikke, at speakeren sagde hun galoperede, fortæller Magnus Ladegaard fra Baden i Østrig.

-Det har været en stor oplevelse at være hernede. Vi er virkelig blevet taget godt hånd om og flot beværtet, men jeg må indrømme, at jeg havde læst propositionen forkert, for jeg troede der var 10.000 Euro i førstepræmie, men der var kun 5.000 Euro!

Under alle omstændigheder har det været en god oplevelse og vi har en masse pokaler med hjem, slutter Magnus Ladegaard.

Se video