TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejr nummer 7 til Kasper Foget

af | 24. jun 2022 | Nyheder

På Harrahs Chester-banen, der ligger lige uden for Philadelphia i Pennsylvania, vandt Kasper Foget torsdag sin sejr nummer 7 år.

Træneren J, Neal Ehrhart bruger Kasper Foget til sine heste, og det var en af Ehrhart-hestene, som Kasper Foget kørte til sejr, nemlig den 4-årige hoppe, Crushworthy (Andover Hall).

Parret var favoritter til odds 2,30 og kunne fra spor 4 tidligt tage spids i løbet og holde hele vejen hjem til sejr i 1.13.2.

Der var 6.300 dollars i førstepræmie.

Kasper Foget har nu deltaget i 100 løb i USA i år – det er blevet til 7 sejre, 16 anden- og 10 tredjepladser og 156.523 dollars i indkørte præmier.

I de kommende dage er Kasper Foget sat til at køre fem gange på tre forskellige baner.

Lørdag på The Meadows, mandag og tirsdag på Pocono Downs – begge baner i Pennsylvania.