TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dowhatyoudodowell og Jeppe Juel på hård opgave

af | Nyheder

I aften starter Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel i Prix Readly Express på Solvalla – et løb, der indgår i V86-spillet og som har Francisco Zet med Ôrjan Kihlström som kæmpefavorit.

Det er nogle af svensk travsports allerbedste 4-åringer, der mødes i Prix Readly Express, der har en førstepræmie på 600.000 SEK.

Daniel Redén-trænede Francisco Zet med Ôrjan Kihlström er kæmpefavorit til sejren og er fra morgenstunden spillet på 80% i V86-spillet.

Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel er femtefavorit, men blot afkrydset på 1%!

Næstfavorit er Aquarious Face med Adrian Kolgjini, spillet på 8%.

Daniel Redén og Ôrjan Kihlström har også favoritten i hoppeopgøret, Prix Diana Zet – nemlig i Thomas Lind-Holm-opdrættede Glamorous Rain, der er spillet på 35% fulgt af Deborah SH med Stefan Persson spillet på 29%.

Løbet med Dowhatyoudodowell og Jeppe Juel er V86-4/6. løb med start klokken 20.26, mens hoppeløbet er V86-8/10. løb med start klokken 21.46.

Baneprogrammet til Solvalla med V86-sider kan downloades på dette link – klik her