Thomas Bonde har pådraget sig en alvorlig fibersprængning i højre lår og vil derfor ikke kunne køre i løbene foreløbig.
Torsdag skulle Thomas Bonde have kørt i fire løb på Nykøbing F Trav, men her må træneren Paw Willumsen nu finde én anden kusk.
-Jeg skulle løfte noget tungt, og så gik det galt. Man glemmer jo let, at man ikke er 35 år mere, fortæller Thomas Bonde.
-Jeg ligger i sengen og kan knapt røre mig – så ondt gør det. Hvor længe det vil tage før jeg er frisk igen ved jeg ikke – nogen siger 6-8 uger!
På fredag skulle Thomas Bonde også have kørt på hjemmebanen i Aarhus.
-Her har jeg sat Kasper K. Andersen på mine køreture, fortæller Bonde fra sygesengen.
