TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholmsk oddsbombe på Jägersro

af | 26. maj 2022 | Nyheder

Upåagtede Capture med Frank Mikkelsen vandt overraskende til 40 gange pengene og var årsag til at V64-spillet gav 63.673 kroner for 6 rigtige.

Selv om Capture (SJ’s Photo) har 50 ejere så var der ikke mange af dem, der troede, at deres hest skulle gå helt til tops Kristi Himmelfartsdag på Jägersro.

Det kan man se på vinderodds.

Frank Mikkelsen i sulkyen fik givet Capture det ideelle løb i ryg på den førende Digital Process og kom ud på det rigtige tidspunkt, så Capture kunne skyde frem til sikker sejr i 1.15.7a/2640 m.

Vinderodds var 40.31 og i V64-spillet var Capture kun afkrydset på 2%

Førstepræmien til ejeren, Stald Bornholm Nu var på 35.000 SEK.

Det var i det hele taget en god dag for danskerne på Jägersro.

Steen Juul kom også på æresrunde med 3-årige Heimaey (SJ’s Caviar), der sejrede i 1.14.1a/1640 m foran feltets anden dansker, Gubernaculum WA med Anders F. Jensen i 1.14.3.

Også Søren Boel sad bag en vinder.

Det var Adde SH (Nu Pagadi), som han har et godt tag på, og som sejrede i 1.12.1a/1640 m.

De 15 dansktrænede heste, der var til start på Jägersro, hentede tilsammen 139.800 SEK i præmier.