Tre 3-årige travere stod for fine præstationer på Skive Trav.

Da jeg i efteråret 2020 besøgte Vang Hovedgaard ville ejeren, Carl Ejler Rasmussen at jeg skulle med ud i folden og se en hest.
-Min kommende derbyvinder, sagde han med et smil.
Det var en rød hoppe-åring efter SJ’s Caviar – Magna Vang, der var døbt Halløjsa Vang.
Nu er Halløjsa Vang godt i gang med karrieren og hun har kurs mod en plads i toppen af årgangen på spindesiden.

I dag vandt Halløjsa Vang en sikker sejr på Skive Trav for Bo Westergaard i ny rekord 1.14.3a/2060 m foran Henri Cloc (Wishing Stone) i 1.14.6.
Det var tredje sejr i seks starter til Halløjsa Vang og derudover er det blevet til en anden- og en tredjeplads.
Med en moder som Magna Vang, der er en af sin årgangs tophopper, så har Halløjsa Vang noget af leve op til – og hun ser ud til at kunne gøre det.
Dagens to udgaver af Made in Denmark blev begge vundet via open stretch.

Først var det Klaus Ryberg-trænede Heimdal Mosebo (From Above US) med Knud Mønster, der skød frem indvendigt og sejrede i 1.17.4/2000 m til næsten 39 gange pengene foran længe førende Hamilton LC med Michael Lønborg i 1.17.5 og siden Bo Westergaard-trænede Heidi (Michael’s Turn) med Nicklas Korfitsen, der henviste Herr Faust Jr med Rene Kjær til andenpladsen. Heidi, der er lillesøster til sejrshoppen jane Hall, sejrede i 1.18.2/2000 m.
Morten Juul fik som ventet en god dag – om end det ikke blev til de fire sejre, som tippet i baneprogrammet.
Men to sejre og to andenpladser er vel også OK!
Isotope d’Am, der denne gang virkede mere smidig i travet samt Freiherr Faust var vinderhestene . begge kørt af Birger Jørgensen, mens såvel Go On A P som Herr Faust Jr besatte andenpladser for Rene Kjær.