TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Festival of Speed sæsondebuterer i Aalborg

af | 13. apr 2022 | Nyheder

2. Påskedag sæsondebuterer Derbyvinderen Festival of Speed i Liga-finale på Racing Arena Aalborg.

Derbyvinderen Festival of Speed med Steen Juul blev mest vindende danske traver i 2021 Foto Burt Seeger

I fjor startede Festival of Speed 11 gange og vandt 10 sejre.

Nederlaget skete på Racing Arena Aalborg i Aalborgs Store Pris, hvor Festival of Speed galoperede.

Siden startede den og vandt Grand Circle 4 års Championatet på Fyens Væddeløbsbane og Festival of Speed blev med 1.464.312 kroner den mest vindende danske traver i fjor.

2.Påskedag for den nu 5-årige hingst sæsondebut på banen, hvor den mistede sin status som ubesejret.

Og akkurat som ved den lejlighed har Festival of Speed 2. Påskedag trukket spor 1 – og distancen er igen 2140 meter auto – og Steen Juul sidder også i sulkyen.

Steen Juul har været tilfreds med sin derbyvinder i træningen, og når han nu vælger at lade den sæsondebutere sker det med velbegrundet hu.

Der kommer i alt 10 heste til start i Liga-finale 1m og selv om det er et spring op i klasse som Festival of Speed tager, så klarer den sikkert denne opgave.

Det er et meget flot program med Liga-finaler, der skal køres i Aalborg på mandag (2. Påskedag).

Der er fyldt flot op i de fleste af løbene.

Kun i to løb for 3-åringer er det tyndt – ret antalsmæssigt, men kvaliteten synes høj.

I et åbent 3 års løb, 8. løb har en af Bo Westergaards nye USA-travere, On the Deck (Walner) et straffespark uden målmand, mens et 3-års hoppeløb, 10. løb byder på et opgør mellem de to svenskere, Hertz med Jeppe Juel og Hello Stone med Bo Westergaard.

Mens vi venter på baneprogrammet, kan du se alle programsiderne på dette link – klik her