TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall inviteret til at starte I Finlandia Ajo

af | 8. apr 2022 | Nyheder

Seks år efter Tycoon Conway Hall startede i Finlandia Ajo og var nummer to til Propulsion, har den danske toptraver som den fjerde heste fået invitation til at starte i årets udgave den 1. maj.

Sådan så det ud i Finaldia Ajo 2016, da Propulsion vandt foran Tycoon Conway Hall og Anna Mix.

Det er noget af en sjældenhed, at en traver kan starte i et af Europas største løb med seks års mellemrum!

I 2016 var Tycoon Conway Hall med Steen Juul I sulkyen nummer to til Propulsion i Finlandia Ajo, men har siden fået sejren efter Propulsion-sagen.

I 2022 er Tycoon Conway Hall igen inviteret til at starte i Finlandia Ajo med sin træner og kusk, Flemming Jensen i sulkyen.

Det bliver Flemming Jensens første start i Finlandia Ajo – han har tidligere blot startet en enkelt gang i Finland – det var med Laura Kemp i 2003, hvor parret blev nummer tre i storløbet Suur-Hollola -Ajo.

-Det er en stor ære at Tycoon Conway Hall kan komme tilbage til Vermo, siger ejeren Morten Staal Jensen.

-Tycoon Conway Hall elsker banen, og vi er sikre på, at han vil levere en god indsats. Han er jo årets hurtigste hest i Norden og har fin form og han elsker at deltage i løb. Jeg bliver ikke overrasket, hvis han vinder Finlandia Ajo igen, siger Morten Staal Jensen til de finske arrangører

Hidtil er disse fire heste inviteret:

Gareth Boko
Deangelo
Stoletheshow
Tycoon Conway Hall

Finlandia Ajo køres søndag den 1. maj og har en førstepræmie på 110.000 Euro.