TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive Trav på forsiden

af | 2. apr 2022 | Nyheder

Lørdagens udgave af Skive Folkeblad er præget af overskriften” Skive Trav betalte ansat med sorte penge og private indkøb”!

Det er ingen flatterende overskrift for travsporten, der lørdag pryder forsiden af Skive Folkeblad.

Det er banens tidligere direktør Jan Nørbjerg, der fortsætter sine angreb på den måde, hvorpå Skive Trav har været drevet gennem flere år.

Her har man tilladt en ansat på løbsdage at gøre indkøb på Skive Travs vegne hos XL-Byg i stedet for at få udbetalt løn, ligesom en anden ansat på løbsdage har fået udbetalt halvdelen af sin løn som kørselsgodtgørelse.

Det er selvfølgelig metoder, der slet ikke er god moral og ikke i harmoni med den måde, hvorpå travsporten skal drives i Danmark – og Skive Trav har rettet ind.

I alt drejer det sig om cirka 100.000 kroner, som Skive Trav har indrapporteret til Skat efter Nørbjergs afsløring i fjor.

Artiklen havde derfor nok været mere aktuel at bringe for et år siden.

Artiklen ligger på en betalingsside og derfor kan der ikke linkes til den.