DTCs Kåringskommission har netop offentliggjort det samlede resultat af årets kåringer af avlshingste, og vi noterer, at man vurderer SJ’s Photo højere end såvel Chapter Seven, Cantab Hall og Andover Hall.

Der er ingen tvivl om, at SJ’s Photo har haft en meget stor indflydelse på traveravlen i Danmark, men derfra og så til at vurdere den nu afdøde amerikanske hingst som en bedre avlshingst end Chapter Seven, Cantab Hall og Andover Hall er overraskende.
Vurderingen af SJ’s Photo fremgår af de kåringsbeskrivelser, der netop er offentliggjort.
Her tildeles SJ’s Photo 15 points, mens såvel Chapter Seven, Cantab Hall og Andover Hall hver tildeles 13 points.
Mens vi tidligere har kunnet offentliggøre resultaterne af kåringerne på såvel Beer Summit – 75 point, Vip Hall 53 points og Vidar 37 points, så har Kåringskommissionen nu også haft mulighed for at vurdere yderligere tre hingste.
Af disse fik Photo Lavec (SJ’s Photo) flest points – og i det hele taget blev den hingst der toppede DTCs kåring 2022 med 77 points – Klasse A, mens Ghazi BR (Cantab Hall) opnåede 76 points – Klasse B og Classichap (Chapter Seven) 73 points – Klasse B.
Se kåringsbeskrivelserne af alle de kårede hingste på dette link – klik her