TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg: Favoritdag trods svære baneforhold

af | 20. feb 2022 | Nyheder

Regnen stod ind over  Racing Arena Aalborg og gjorde det ikke blot til en våd omgang for de deltagende heste og kuske, men også Tv-optagelserne var præget af regnen.

Goodluck, der vinder i kamp med Hemingway Sotto, blev den første af tre Flemming Jensen-vindere denne dag. Hesselborg Foto

Som så ofte før det var Flemming Jensen, der blev dagsbedst med tre sejre – vundet med  Good Luck (Readly Express) som han startede for første gang, samt med de to hoppe Estrella Sisa (Muscle Hill) og Come on Party (SJ’s Photo).

Bo Westergaard, der jo har Danmarks største stald og nok også de fleste 3-åringer vandt med to overbevisende Wishing Stone-afkom, Hello Stone og Hopeful Diamond, der begge var uden konkurrence.

Hazy Brogård med Casper M. Nielsen afviser Hope Daugbjerg med Jeppe Juel. Hesselborg Foto

6. løb – et løb for heste under 10.000 kroner – så længe ud til at skulle ende i en sikker sejr til Kaj Jensen-trænede Hazy Brogård (Wishing Stone), men cirka 100 meter fra mål fik Hope Daugbjerg med Jeppe Juel angrebsplads – og så gik det stærkt.

Hazy Brogård forsvarede sig og vandt i 1.19.8a/2140mm – samme tid til Hope Daugbjerg.

Men et forrygende opløb, hvor de to talenter travede efter 1.08 de sidste 100 meter!

Sådan så banen ud i Aalborg søndag eftermiddag. Hesselborg Foto

Det var generelt set favoritterne, der vandt – trods de vanskelige baneforhold – i V4-spillet blev gevinst blot på 60 kroner og i V5-spillet på 91 kroner.

Hopefuldiamond med Bo Westergaard var en af tre afkomsvindere efter Wishing Stone. Hesselborg Foto

Her var værdien inden sidste afdeling på 31 kroner, men Hopefuldiamond var en vinder afkrydset på 16% og til odds 6,48.

Løbets storfavorit, Holiday med Jeppe Juel var tidligt ude med galop.

I 1. løb vandt Morten Juul-trænede Galant Lund (Michael’s Turn) med Birger Jørgensen sin tredje sejr i træk.
Dandit med Morten Friis kunne gøre det samme i 5. løb, men kunne ikke gå forbi Come on Party med Flemming Jensen,

Den kraftige regn, der stod ind over væddeløbsbanen i Aalborg skabte problemer for Fast Track, idet regnen gik ind på kameralinsen hele tiden.

Og det er grunden til den forringede kvalitet på optagelserne fra løbene.